• fre. mar 29th, 2024

News Infinitum

Infinitum.tech opererer syv dage om ugen. På vores hjemmeside finder du attraktivt præsenteret livsstilsindhold.

Flere og flere polakker vender tilbage fra Storbritannien. Nogle kommer tilbage efter et par måneder

feb 15, 2023
z25721269ierzdjecie-ilustracyjne

Ifølge data fra det britiske statistiske kontor (Office for National Statistics) faldt antallet af polakker født i Polen og bor i Storbritannien mellem 2016 og 2019 med næsten 60-80 tusinde.

Ifølge Dr. Weronika Kloc-Nowak fra Center for Migrationsforskning ved Warszawa Universitet kan det antages, at efter folkeafstemningen om Brexit forlod omkring 10 procent af de polske emigranter Storbritannien.

Nogle flyttede til Holland, andre til Tyskland, mange vendte tilbage til deres hjemland.

Ifølge data fra transportfirmaet Clicktrans.pl beslutter helt sikkert flere polakker at vende tilbage fra Storbritannien til Polen end at tage til Storbritannien.

I 2015 tegnede returer til landet sig for 55 procent af flytningerne mellem Polen og Storbritannien, og i 2019 næsten 90 procent af ordrerne på denne rute.

100 CV og stilhed

Sebastians familie er blandt dem, der rejste til Storbritannien, men vendte tilbage.

For tre år siden kollapsede hans og hustruens låneselskab.

De besluttede at prøve noget nyt.

Sebastian skrev på Facebook i en af grupperne for folk på udkig efter en lejlighed i London, at han planlagde at flytte, på udkig efter et job, en lejlighed.

En polsk kvinde, der drev et rengøringsfirma, tilbød ham straks et job.

– Jeg tog først afsted, min kone og datter kom efter noget tid.

Jobbet var i Kent.

Jeg var næsten ikke hjemme i næsten et år.

Jeg arbejdede 20 timer om dagen for latterlige penge, den polske kvinde, der ansatte mig, ærgrede mig stadig over, at jeg ikke var dedikeret nok.

Det værste er at ramme en polak.

Til sidst sagde jeg “nok” – siger Sebastian.

Kent, Storbritannien.

Det var her Sebastian flyttede ud med sin familie (foto: Shutterstock.com)

Han fandt hurtigt et nyt job – i en stor bilindustri.

– Jeg var den eneste emigrant i virksomheden.

Jeg kunne ikke engelsk godt, sproget blev lært mig af en vejleder.

Jeg beskæftigede mig med bildetaljering, dvs klargøring af bilen til kunden.

Den tid husker jeg meget godt,” siger han.

Han havde en søn, og han og hans kone stiftede mange bekendtskaber.

– Sammen med en dreng, som jeg mødte i Kent, arrangerede vi møder for det polske samfund og gennemførte velgørenhedsarrangementer.

Nu hvor vi er i Polen, er det de mennesker, vi savner mest – siger han.

De vendte hjem af flere årsager.

– Lønningerne i Polen er blevet bedre, mens det i England er blevet dyrere og dyrere.

Den anden ting: min kone begyndte at blive deprimeret.

I England arbejdede hun ikke, hun var konstant hjemme med sine børn.

Jeg indså, det var hun ikke.

På et tidspunkt kunne jeg ikke se ham lide længere.

Hun fandt et job i Polen med det samme.

Børnene går i børnehave, vores svigermor hjælper os også – siger Sebastian.

Sammen med sin familie vendte han tilbage til Błonie ved Warszawa – de har en lejlighed der.

Jeg fortryder ikke denne beslutning, selvom begyndelsen ikke var let.

– Efter at have sendt 100 CV’er og haft ét interview, der ikke kom frem til noget, begyndte jeg at bryde lidt sammen.

Der gik flere måneder, og jeg var stadig arbejdsløs.

En dag fik min kone den idé at spørge vores ven, der driver et neglefirma, om han havde et job til mig.

Det viste sig, at han bare havde brug for folk.

Hans kone arbejdede senere også der.

Vi arbejder sammen, fem minutter hjemmefra.

Polske arbejdere i Storbritannien (foto: Shutterstock.com)

At komme ud af din komfortzone

Jarek, der for 19 år siden rejste til Storbritannien med sin kæreste, nu kone, er også meget glad for at vende tilbage til Polen.

– Vi studerede i Plymouth, efter endt uddannelse begyndte vi at arbejde, mig i it-branchen, min kone i hotelbranchen.

I otte år boede vi i Bristol, de sidste år i London.

Vi boede i en god standard, med tiden kunne vi købe et par ejendomme.

Vi har et hus i London – siger Jarek.

Hvorfor besluttede parret at vende tilbage?

– Hustruen fik et tilbud om at drive hotel i Poznań.

Tilbuddet var sammenligneligt med dem, hun kunne få i London, men vi besluttede, at vi gerne ville bo i et andet land end Storbritannien i et stykke tid, komme ud af vores komfortzone.

Vi har ikke familie i Poznań, vi savnede ikke Polen, vi ville bare opleve et lidt anderledes liv.

Vi var også lidt trætte af London, det er en fantastisk by, men den kan suge din energi.

For at møde en, der bor i en anden del af byen, skulle man nogle gange bruge to timer på at rejse én vej – siger Jarek.

For Jarek og hans kone var det et lille kulturchok at flytte til Poznań efter så mange år, men de fortryder ikke beslutningen.

– Jeg er stadig ansat i udlandet, jeg rejser ofte, så jeg ved stadig ikke, hvordan det er at arbejde i Polen.

Det er dejligt at bo i Poznań, det er lille, du kan bevæge dig hurtigt fra punkt A til B. Polakker er meget mere åbne og venlige end før, selvom der nogle steder, såsom kontorer, stadig er en virkelig atmosfære fra PRL, men
Polen

er virkelig vokset, siden jeg tog afsted,” siger hun.

Jarek og hans kone besluttede at vende tilbage fra Storbritannien til Polen, de slog sig ned i Poznań (foto: Łukasz Cynalewski / Agencja Gazeta)

Parret besøger ofte Poznańs biografer, caféer og deltager i forskellige kulturelle begivenheder i byen.

– Det eneste, vi har arbejdet på, siden vi vendte tilbage fra Storbritannien, er at opbygge nye venskaber.

Vi er på en mission for at finde dem.

Vi tager til forskellige arrangementer, vi forsøger at lære folk at kende og så rekruttere dem til god vin – griner Jarek.

Han har ikke til hensigt at vende tilbage til Storbritannien, han planlægger at blive i Polen, men ikke nødvendigvis i Poznań.

– Vi kan rigtig godt lide at rejse, Polen er en fantastisk base, her er stadig billigt, og samtidig er det et godt udgangspunkt ud i verden – argumenterer han.

Som om de boede her som straf

Det er dog ikke alle polakker, der er glade for, at de besluttede at vende tilbage til deres land.

Bożena vendte tilbage med sin mand og søn for et par måneder siden.

Hun boede i Storbritannien i 13 år, hendes mand – 20. – Vores søn fyldte syv, så vi besluttede, at det var et godt tidspunkt at vende tilbage og sende ham i skole i Polen.

Vi savnede også vores land, vores familie.

Den polske virkelighed overraskede dem dog meget.

“Jeg var ikke klar over, at det var så slemt.”

Folk er misundelige, triste, det er svært for dem at sige “godmorgen”.

Priserne er uforholdsmæssigt høje i forhold til indtjeningen, man skal tjene rigtig godt for at leve med værdighed.

Jeg har ikke været i stand til at finde et job i flere måneder.

I England får alle, selv uden uddannelse, en chance.

Da jeg kom dertil for 13 år siden, kunne jeg ikke sproget, men der var altid nogen, der gav mig et job, min entusiasme og erfaring betød noget.

Før vi rejste til Polen, boede vi i smukke Brighton, i en lejet lejlighed, jeg arbejdede i receptionen på en klinik, min mand var leder i en supermarkedskæde, vi opdragede en datter, som i øjeblikket studerer psykologi i Storbritannien.

I Polen fandt min mand arbejde på et kraftværk, men hans løn rækker ikke til at forsørge en familie på tre, siger han.

Et andet problem er polsk uddannelse.

– Her foregår undervisningen på en helt anden måde end i Storbritannien.

Der er en mere praktisk tilgang, læring er sjovt, lærere arbejder med elever.

Når jeg ser på mine venners større børn, bliver jeg rædselsslagen – de er overvældet over mængden af læring, antallet af lektier, det faktum, at man hele tiden skal noget udenad.

Vores datter studerer på et af de bedste universiteter i England og har aldrig været nødt til at opleve sådan en pine – siger hun.

Hendes søn sagde efter den anden dag i polsk skole, at han ville klippe sit lange hår.

– Børnene drillede ham, fordi han så anderledes ud end andre drenge, de bar alle sammen kort tøj.

Jeg var nødt til at forklare ham, at han ikke kunne lytte til denne ondskab, at han skulle være sig selv, og han ville finde de rigtige venner – siger Bożena.

Sammen med sin mand giver de sig selv et par måneder mere til at træffe en endelig beslutning: om de vender tilbage til Storbritannien eller bliver.

– Jeg er glad for at være på min grund, tæt på min familie.

Polen er smukt, men folk opfører sig, som om de bor her som en straf – siger han.

Den polske mentalitet dræbte os

I Polen, efter otte års ophold i Storbritannien, kunne Grzegorz heller ikke finde sin plads.

Hanbesluttede at tage sin familie – kone og tre børn – tilbage til Storbritannien.

– Af mine venner fra England, der vendte tilbage til Polen, halvdelen bliver, halvdelen flytter igen, de flytter til Storbritannien eller et andet land som Holland eller Tyskland, siger han.

Grzegorz som lastbilchauffør i Polen arbejdede 15 timer om dagen, i England arbejder han 8 og tjener flere gange mere (foto: Mateusz Swarczek / Agencja Gazeta)

Grzegorz ønskede først at tjene penge i Storbritannien, lægge penge til side til at købe et hus eller lejlighed og vende tilbage til Polen.

– Så vi levede af pølser, vi sparede de fleste penge.

Vi savnede Polen, men vi vidste, at der ikke var nogen grund til at vende tilbage uden en bestemt kapital.

At bo i en lejelejlighed eller med et stort lån?

– han fortæller.

Da familien havde sparet penge op, købte de et hus nær Ostróda, tæt på Grzegorz’ kones slægtninge, og bosatte sig der.

De havde det godt økonomisk.

Men den polske mentalitet, polske uddannelse og funktion af kontorer dræbte dem.

Sønnen faldt i depression.

I England fik han ingen lektier, og her fik han quizzer, tests, lektioner at lave hele tiden.

Lærerne havde ingen forståelse for, at vores børn studerede på en engelsk skole og havde brug for tid til at vænne sig til den polske virkelighed – siger Grzegorz.

Hans kone fandt et job som revisor i en kødforarbejdningsvirksomhed.

Hun blev hurtigt forfremmet til regnskabschef.

– Hun fik lønforhøjelse – i ansigtet.

I kontrakten havde hun den gamle løn, resten blev udbetalt til hende “under bordet”.

I England ville ingen tøve med straks at anmelde sagen til det, der svarer til det polske arbejdstilsyn, som straks ville pålægge virksomheden en gigantisk bøde, og hvis situationen gentog sig, ville arbejdsgiveren komme i fængsel – siger han og snakker.
om sagen for et år siden: – I medierne

Historien om en polak, der ansatte landsmænd for fire pund i timen, og mindstelønnen var omkring dobbelt så høj, blev beskrevet i de britiske.

Retten betragtede dette som en form for slaveri og idømte arbejdsgiveren to års fængsel og en bøde på flere dusin pund.

Der er mange sådanne tilfælde i Storbritannien, hvor en polak drager fordel af en polak.

Her bliver de dog idømt års fængsel.

Grzegorz på øerne arbejder som lastbilchauffør.

Han udøvede også dette erhverv i Polen.

– Jeg kørte 15 timer om dagen, arbejdede to fuldtidsjob om måneden og tjente som en.

Jeg må have forfalsket min arbejdstid, fordi det er ulovligt at køre så mange timer i træk.

Jeg satte mit liv og andre på spil.

Og hvis der skete noget, ville det være op til mig,” siger han.

I England, hævder han, ser det samme job helt anderledes ud.

– Jeg arbejder otte, ni timer om dagen, jeg tjener 13.000 i zloty.

Jeg har alt dokumenteret.

Hvis jeg arbejdede flere timer for at behage min chef, var det første, han ville gøre, at fyre mig.

Hvis arbejdstilsynet fandt ud af, at chefen tillod et sådant skema, ville det fratage hans kørekort til flere lastbiler.

Lovene følges i England.

Engang styrtede virksomhedens computer ned, og de skulle betale os en dagsløn.

De informerede os om fejlen et par dage tidligere, de sendte en undskyldning til alle.

Hvis de kunne, ville de give os blomster – siger Grzegorz.

Swindon, Storbritannien (foto: Shutterstock.com)

Grzegorz’ kone i England fandt også et job som revisor.

– Han tjener tre tusinde pund om måneden (ca. PLN 15.000), selvfølgelig er alt dokumenteret, han har fire gange mindre pligter end i Polen.

Vi bor i Swindon og lejer et hus med have.

Vi lever udelukkende af min løn, resten putter vi i den ordsprogede strømpe – beretter han.

Gregory i England kan ikke lide vejret frem for alt, selvom han allerede har vænnet sig til det.

Han er en smule stødt over englændernes kunstighed.

“De er søde, men man ved ikke rigtig, om det er oprigtigt.”

De bliver ved med at undskylde alt.

Og de melder sig til politiet, så snart de ser en foruroligende situation.

Vi havde sådan en trist historie for tre år siden.

Det var en varm sommer, efter hjemkomsten fra stranden i Bournemouth, ungerne løb rundt i haven om aftenen, den dengang fem-årige datter havde ingenting på, jeg drak en øl.

En nabo så det og ringede tilmyndigheder.

De kom straks for at tjekke, om børnene ikke var i fare.

På den ene side er det godt, på den anden side følte vi os meget utilpas – siger Grzegorz.

Det er slut med hans venner værre – datteren fik ikke en spillekonsol af sin mor, så af hævn løj hun i skolen, at hendes mor havde sparket hende i hovedet.

Barnet blev straks taget ud af huset af tjenesterne.

Sagen gik for retten.

– Pigen indrømmede, at hun løj, men maskinen er allerede startet.

Til sidst vendte barnet tilbage til familien, men moderen brugte en formue på advokater, hele situationen skadede familiens tilstand stærkt – siger han.

På trods af sådanne situationer overvejer Grzegorz og hans familie ikke længere at vende tilbage til Polen.

Måske om et dusin år, når de betaler af på huset.

Indtil videre er de tilfredse med en ferie på landet, to gange om året.

Siden de forsøgte at vende tilbage til deres hjemland, savner de det mindre.

Hele mit liv på ydelser

Romans familie håber på et vellykket liv.

De tilbragte 14 år i Irland.

De vender tilbage til Polen af flere årsager.

– Vejret har været venligt ved os fra begyndelsen, det blæser og regner konstant.

Og det er meningen, at vi skal bo i et af de smukkeste hjørner af Irland, på vestkysten, men civilisationsmæssigt er det ligesom Polen i 1970’erne.
Der sker ikke noget, siger han.

En vigtig grund til at vende tilbage er forholdet til mennesker.

– Polakker, der kom hertil, har primært fokus på at tjene penge.

Selv når de skal være vært for nogen, beregner de straks, hvor meget de vil miste.

Mange lever af velfærd.

De arbejdede i nogle år og gik på ydelser.

De lever fra den ene ydelse til den anden, de har ingen motivation til at gå på arbejde.

De blev dovne.

Det gør min bror også.

Han ville endda gerne tilbage til Polen, men hvilket job finder han, hvis han intet har lavet de sidste 12 år?

I Polen, hvis du ikke er ressourcestærk, ender du i fattigdom.

Vi kom til Irland for at leve, ikke bare for at tjene penge og putte penge i en sok eller plante på arbejdsløshedsunderstøttelse – siger Roman.

Ifølge Roman støtter polakker i eksil ikke hinanden, tværtimod – han har indtryk af, at de konkurrerer med hinanden, skændes, taler om hinanden.

Irerne er derimod venlige, men det er svært at opbygge et dybere forhold til dem.

– De har ikke brug for dig, hvis du ikke taler først, skal du ikke regne med, at de taler.

I Polen efterlod vi venner, som vi stadig holder kontakt med.

Vi vil ikke bruge hele vores liv alene og tælle dagene ned til næste ferie – siger han.

Romans familie har allerede en vision om, hvad de vil gøre, når de vender tilbage.

– Hustruen planlægger at starte et samarbejde med sin kusine, som har flere kosmetik- og frisørstudier i Gdańsk.

Vi er allerede begyndt at bygge huset.

Jeg søger job ved ankomsten.

Jeg er ikke i tvivl om, at jeg finder noget.

Jeg klarede mig i Storbritannien, jeg vil klare mig i Polen, jeg går ud fra, at hvis nogen vil arbejde, vil de finde et job.

Ewa Jankowska.

Journalist og redaktør, uddannet fra Polish School of Reportage.

Hun startede i Wirtualna Polska i kultursektionen, hun publicerede interviews på Ksiazki.wp.pl-hjemmesiden.

Hun arbejdede også på hjemmesiden Nasz Miasto og Metrowarszawa.pl, hvor hun senere blev forfremmet til chefredaktør.

Det flyttede fra den lokale hjemmeside til Weekend.news.infinitum.tech-magasinet i august 2018.

*** Internetportalen news.infinitum.tech undskylder over for firmaet Mleczko Delikatesy LTD med base i London for at krænke dets personlige rettigheder i form af et godt navn, professionelt omdømme og tillid, der er nødvendigt for at drive en virksomhed, i forbindelse med artiklen ”
Hvis jeg formår at gøre

noget, så mindst én hollænder vil ændre mening om polakker, det vil være en personlig succes for mig” af Ewa Jankowska med et foto, der viser Mleczko Delikatesys butiksvindue.

På dette billede var markeringer og logoet for Mleczko Delikatesy-virksomheden synlige, hvilket kunne tyde på, at artiklen vedrører Mleczko Delikatesy-mærket eller dets ejere.

Hjemmesiden news.infinitum.tech erklærer, at indholdett i artiklen refererede ikke til Mleczko Delikatesy LTD eller dets ejere.

Related Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *